Pokerhændernes rækkefølge fra kortvalg til afgørelse
Brug pokerhændernes rækkefølge som fast udgangspunkt
Pokerhændernes rækkefølge afgør, hvem der vinder, når kortene vises frem. En fast fremgangsmåde hjælper dig med både at huske hænderne og sammenligne dem korrekt. Begynd med at fastslå spilvarianten. Find derefter de fem kort, der udgør din stærkeste tilladte hånd, og placér hånden i rangordenen. Først derefter sammenligner du kortværdierne med modstanderens. På den måde holder du håndtype og kortstyrke adskilt, så et højt enkeltkort ikke kommer til at tælle mere end et par.
I almindelig poker, hvor den højeste hånd vinder, ligger royal flush øverst. Derefter følger straight flush, fire ens, fuldt hus, flush, straight, tre ens, to par, ét par og højt kort. En royal flush er den højest mulige straight flush. Rækkefølgen gælder blandt andet i Texas hold’em og almindelig Omaha, men ikke i alle pokervarianter. Nogle spil belønner lave hænder eller har særlige regler. Aftal derfor varianten, før kortene bliver delt ud. Når reglerne er på plads, kan du følge de samme trin, hver gang hænderne skal sammenlignes.
Find de fem kort efter variantens regler
En pokerhånd vurderes normalt ud fra fem kort, selv når du har flere til rådighed. I Texas hold’em har du to private kort, og efter sidste kortrunde ligger der fem fælleskort på bordet. Du må bruge begge dine private kort, ét af dem eller slet ingen. Opgaven er at finde den stærkeste kombination af fem blandt de syv tilgængelige kort. De to kort, der ikke indgår, har ingen betydning for sammenligningen. Et godt sjette kort giver altså ikke hånden ekstra styrke.
I Omaha skal du derimod bruge præcis to private kort og præcis tre fælleskort. Tag højde for den forskel, allerede når du vælger kortene. Ligger der fire hjerter på bordet, er ét hjerterkort på hånden ikke nok til en flush i Omaha. Du skal have to hjerter blandt dine private kort for at kunne kombinere dem med tre hjerter fra bordet. Øv derfor selve udvælgelsen, før du forsøger at rangere hænderne hurtigt. Ellers risikerer du at sammenligne kombinationer, som ikke er tilladt i den variant, du spiller.
Kontrollér de stærkeste hænder først
Når du ved, hvilke kort du må bruge, kan du gennemgå håndtyperne fra toppen. En royal flush består af es, konge, dame, knægt og ti i samme kulør. En straight flush er fem kort i ubrudt rækkefølge og samme kulør, eksempelvis hjerter fem til ni. Har to spillere en straight flush, vinder den med det højeste topkort. Esset kan også bruges lavt i kombinationen es, to, tre, fire og fem. Her er femmeren topkort, så hånden taber til en straight flush fra to til seks.
Fire ens kommer derefter og består af fire kort med samme værdi samt et femte kort. Fire damer slår fire knægte, selv hvis hånden med knægtene har et es ved siden af. Fuldt hus består af tre ens og et par. Her sammenligner du først værdien af de tre ens: Tre tiere og to toere slår tre niere og to esser. Kun hvis de tre ens har samme værdi, bliver parret afgørende. Et højt par kan altså ikke opveje, at de tre ens er lavere end modstanderens.
Skeln mellem flush og straight i pokerhændernes rækkefølge
Flush og straight kan være svære at skelne mellem, når man lærer spillet, fordi begge kræver en bestemt sammenhæng mellem fem kort. En flush består af fem kort i samme kulør, som ikke behøver at ligge i rækkefølge. En straight består af fem kort i ubrudt rækkefølge, som ikke behøver at have samme kulør. I pokerhændernes rækkefølge slår en flush en straight. Det gælder også, når straighten går helt op til es, og flushen har et lavere topkort. Håndtypen vejer altid tungere end de enkelte kortværdier. Poker Fokus
forbinder du måske med pokerstrategi, men korrekt sammenligning af hænder begynder med at skelne mellem håndtype og kortværdi.
Ved sammenligning af to flushes ser du først på det højeste kort, derefter det næsthøjeste og så videre, indtil du finder en forskel. En flush med es, knægt, ni, seks og tre slår en flush med es, knægt, otte, syv og fire. Her afgør nieren mod otteren resultatet. Ved to straights tæller kun topkortet. Husk også, at esset ikke kan forbinde konge og to. Dame, konge, es, to og tre er derfor ikke en straight. Esset kan stå øverst efter kongen eller nederst før toeren, men ikke fungere som bindeled mellem dem.
Sammenlign hænder med ens kort trin for trin
Under straight ligger tre ens, to par og ét par i den rækkefølge. Tre ens består af tre kort med samme værdi og to øvrige kort. Tre firere slår enhver hånd med to par, også to esser og to konger. Hvis begge spillere har tre ens med samme værdi, sammenlignes de øvrige kort fra højest til lavest. Disse sidekort kaldes ofte kickere. Du bruger stadig kun fem kort i alt, så der er højst to kickere i en hånd med tre ens. Poker hænder rækkefølge
handler først om håndtypen og derefter om værdierne i de fem kort.
Ved to par begynder sammenligningen med det højeste par. To konger og to treere slår to damer og to knægte. Har spillerne samme højeste par, sammenlignes det laveste par og til sidst det femte kort. Ved ét par sammenlignes parrets værdi først og derefter de tre kickere i faldende orden. Har du tre forskellige par blandt de syv kort i Texas hold’em, vælger du de to højeste par samt det højeste tilgængelige sidekort. Det tredje par giver ingen særskilt bonus, men et af kortene fra det kan indgå som kicker. Se derfor på hele udvalget, før du lægger dig fast på de fem kort.
Afgør højt kort, kickere og delte puljer
Hvis du ikke kan danne nogen af de stærkere håndtyper, har du højt kort. Her sammenligner du de fem valgte kort fra det højeste og ned. Es, dame, ni, syv og fire slår es, knægt, ti, otte og seks, fordi damen er højere end knægten. De efterfølgende kort bliver ikke relevante, når forskellen først er fundet. Samme princip gælder for kickere: Stop ved den første forskel i værdi. Du skal ikke lægge kortenes værdier sammen, for poker afgøres ikke ved et samlet pointtal.
Har begge spillere samme bedste femkortshånd målt på håndtype og kortværdier, står de lige. Kulørerne har ingen indbyrdes rang ved almindelig sammenligning af pokerhænder. Spar slår altså ikke hjerter. I Texas hold’em kan de fem fælleskort alene udgøre begge spilleres stærkeste hånd. Ligger der eksempelvis en straight fra ti til es på bordet, og ingen kan danne en stærkere hånd, spiller alle tilbageværende spillere den samme straight. Puljen deles da mellem de berettigede spillere efter bordets regler. Et ekstra es eller en konge på hånden ændrer ikke den fælles femkortshånd.
Brug en kort træningsrutine før næste spil
Del træningen op i små opgaver med ét formål ad gangen. Brug først nogle minutter på at sige håndtyperne fra højest til lavest uden kort foran dig. Læg derefter syv åbne kort på bordet, og vælg de bedste fem efter reglerne for Texas hold’em. Forklar højt, hvilken håndtype du har, og hvilke to kort du udelader. Gentag øvelsen med nye kort. Når du er sikker på udvælgelsen, kan du lægge fem fælleskort og to private kort til hver af to spillere. Find begge spilleres bedste hånd, og sammenlign dem.
Gem de vanskelige situationer til en særskilt runde. Brug eksempelvis et bord med to par, et bord med fire kort i samme kulør og et bord, hvor alle fem fælleskort indgår i den stærkeste hånd. Skriv dit svar ned, før du kontrollerer det. Så kan du se, om fejlen ligger i håndtypen, kortudvælgelsen eller sammenligningen af kickere, og træne netop det trin igen. Ved et fysisk spil kan du lade de fem afgørende kort ligge samlet, mens resultatet forklares. Vent med at samle kortene ind, til alle har haft mulighed for at kontrollere sammenligningen.